Formandens årsberetning 2025:
Det har været et begivenhedsrigt år med mange køreture, mange nye medlemmer og arrangementer.
Køreudvalg:
Køreudvalget har været flittige til at få lagt ture op i hver uge, og der har generelt været rigtig flot tilslutning til disse.
Aktiviteter:
Sidste vinter gik med opstaldningsfest, julefrokost, foredrag og rundvisning ved JD Construction, tøsesømturnering, filmaften med The Worlds Fastest Indian og kage.
Forår og sommer har vi holdt påskefrokost, fællesspisninger med indmeldelser, westernfest, grillet pølser, holdt åbent hus med forudgående udstilling af cykler til Motor-dag/byjubilæum i bymidten, thai-fest, været til Thy-træf, og holdt onsdagstræf/sparkedæk-træf sammen med Van Nuys, som gerne vil have lidt mere med os at gøre. Og nu atter generalforsamling igen….
Besøg:
Vi har fået en del besøg udefra og har også været gode til at komme ud og besøge andre klubber.
Nye medlemmer:
Mange nye medlemmer og dermed nye kræfter er kommet til, og der kommer hele tiden nye på tavlen. Mange har fået øjnene op for vores klub og synes det er en rigtig hyggelig og spændende klub, hvor der både bliver hygget, kørt og holdt arrangementer.
Økonomi:
Revisorerne stillede sig ved sidste generalforsamling kritisk overfor lavt barsalg. Det har vi i bestyrelsen valgt at tage seriøst.
Så vi har fulgt med i vores omsætning og hvad der gav penge.
Der er blevet købt ind på tilbud.
Tirsdagsklubben genererer et pænt overskud på knap 6000 kr.
Både ølkort og barvagter har øget omsætningen.
Vi har haft flot indtjening på arrangementer, fællesspisning mm.
Mange ting bliver betalt ud af kassebeholdningen, såsom tømning af septitank (2000 kr), planker til nye bænke udenfor (6000 kr). 2 x musikere (2 x 4000 kr.), udlæg til mad/diverse.
Så fra et negativt resultat på -8000 sidste år er vi gået til et positivt resultat på godt 25.000 kr. Det er sgu da meget sejt.
Som at drive virksomhed:
At drive så stor en klub er lidt ligesom at drive virksomhed –
En masse tandhjul, som skal spille sammen.
Skrevet af: Mette Møller Hansen.

